Der har været stille på bloggen en længere periode, og hvis jeg skrev at jeg ikke har haft noget at sige, så ville jeg lyve. Men sandheden er, Manne er ikke en lille baby mere. Hans aktivitetsniveau og opmærksomheds behov er steget voldsomt. Og det har betydet ingen blog og super fokus på Manne, som for mig, var det helt rigtige at gøre. 
Min lille baby Manne er nu godt og vel 11 måneder gammel, han traver rundt i stuen på sine små ben i bedste robocop stil og pludrer usandsynlig højt, han er startet i vuggestue og vores barsel er snart slut. Faktisk imorgen! Hverdagen som en helt almindelig børnefamilie lurer lige rundt om hjørnet. Jeg skal starte arbejde og rutinerne ændrer sig. 

11 måneders eksklusivt eventyr med min lille Manne er slut, og jeg har elsket hvert sekund af det – men nu er det tilbage til det virkelige liv! 
Bloggen er hermed vækket til live igen, og jeg glæder mig til at få skrevet flere indlæg 🙂

Mødregrupper er voldsomt omdiskuterede, faktisk hørte jeg en sundhedsplejerske omtale dem som usunde og konkurrence prægede. Mødre der indover deres café latte, booster deres i forvejen gigantiske mor-egoer med historier om ynglets overdrevne fremgang – for der bliver liiiige smurt lidt ekstra på historien. Og konkurrence prægede i den forstand, at der i det stille batles som, hvis overskud der er størst. Mødre der kobler sig på hinanden, og bliver enige om hvordan tingene skal være, og ikke så meget som blinker ved muligheden for at ytre skarpe holdninger.

Det første min sundhedsplejerske anbefalede min mødregruppe var, at skiftes til at tage brød, pålæg osv med, netop for at undgå gigantiske morgenborde som nogle mødre muligvis ikke kunne leve op til. For hendes erfaring sagde at nogle mødre nærmest kørte ned på det pres medmødrene lagde på hinanden og ikke mindst deres børn.

Jeg siger lige noget, min mødre-gruppe er FANTASTISK!! Intet mindre. Vores gruppe fungerer som, var vi håndplukket for hinanden. Der er ikke så meget fnidder, bitcheri, sammenligninger eller andet, bare helt almindelig nede på jorden, hygge. Faktisk er vi blevet så begejstret for hinandens selskab, at det nu ikke er nok kun at ses hver 14 dag – og jeg elsker det!

For en første gangs mor, kan mødre-grupper være guld værd. For lets face it, da jeg stod med Manne i armene, anede jeg ikke hvad i hulen jeg havde med at gøre. Men man lærer det, og heldigvis er vi rent instinktivt udstyret med svarene på de fleste spørgsmål omkring vores barn. Og der hvor instinkterne halter, der trækker man på sine mødre-gruppe tøser, for de var med stor sandsynlighed ligeså lost ved første møde med baby, sparring, sparring, sparring!

Kys til min fantastiske mødregruppe!

 

 
‘Sov når dit barn sover’ den nærmest konstante frase der lystigt slynges i hovedet på en barslende mor. Og ja, jeg er tilbøjelig til at give folk ret. Sov dog for faen. Men jeg kan simpelthen ikke, jeg ofte så træt at lodrette lure ikke er nogen særlig udfordring, og alligevel sover jeg ikke. 

For min hjerne holder kun fri mellem 22-06. Den kører på højtryk 16 timer i døgnet, ting jeg skal nå, ting jeg vil nå, hækle projekter, haven også var der lige den der serie jeg ikke fik set. Jeg insisterer på at lave alt grød selv, intet færdigkøbt, jeg vil gerne blogge, og ligge med røven i vejret i haven og luge ukrudt. 

Jeg kan ikke snuppe at mit hjem roder, sviner eller at vasketøjskurven har top på. Jeg stræber ikke efter at opnå det perfekte, for hvad er det, men jeg forventer minimum at imødekomme mine egne forventninger. Og dem er der mange af, og hvor er det skørt at køre sig selv til tårer, fordi man planlægger for meget for sig selv. Måske jeg lærer det en dag – en anden dag!

  
Forløberen for dette indlæg: Jeg drømte mine tænder faldt ud! Jeg vågnede med klør fem halvt inde i munden, i fuld sving med at lokalisere mine hjørnetænder. En hurtig søgning på Google – ‘du føler ikke du slår til, og drømmer derfor dine tænder falder ud’ Faktisk stemmer drømmen fuldstændig overens med virkeligheden, desværre. 

Manne er 5 måneder, med stor fed streg under 5! Han er blevet Manne modsat og hans verden åbner helt nye døre hele tiden, døren som hans lille buttede hoved skal lære at kapere. En af tingene som han i sin fem måneders kamp, er kommet til at hade er hans tremmeseng. Han hader den så meget at hver aften er en kamp, med skrigende Manne, tudende Mor og meget træt Far. Det eneste der virker er en trille tur med barnevognen, men af frygt for at skabe en kamp dårlig vane, har vi ladt være. For det bliver jo altså oktober på et tidspunkt, og tvungen aftentur i regn og slud er ikke en drøm jeg har. 

Men ikke desto mindre er det nu det vi gør – man har et standpunkt til man tager et nyt, åbenbart! Og nu er drømmen om de manglende tænder heldigvis ikke vendt tilbage – indtil næste udfordring! #mommylife

..At hvis du foretrækker varm kaffe, så anskaf dig en Bodum!

…At bibliotekar knolden på toppen af hovedet, nu bliver din standard frisure.

… At ‘Neverending Story’ ikke handler om en flyvende hundedrage, men i virkeligheden om vasketøjsbunker der aldrig forsvinder!

…At de næste 18 år, så vidt muligt er planlagt på forhånd, og helst i 3 timers intervaller, som på nuværende tidspunkt, for mit vedkommende, er Mannes spiseskema!

…At spontanitet I dit liv, kan måle sig i lortebleer der melder sin ankomst på højst usædvanlige tidspunkter!

…At dine nylonstrømper kontant er enten løbet eller lettere ødelagte da producenter af babyudstyr, sværger til velkro eller andet knap så nylonstrømpe venligt!

…At din lækre Marc Jacobs taske aldrig bliver luftet mere, der er simpelthen ikke plads til babys arsenal af bleer, skiftetøj, stofbleer, vådservietter, legetøj, mad, snacks, vand til mor, håndsprit, kleenex, mere skiftetøj i tilfælde af en ‘nakkeskider’! Lille MJ, det bliver os to en dag – igen!

…At du nu altid læser et kapitel om, i den død spændende krimi, fordi der går noget der ligner 14 dage imellem, at din hjerne kan kapere at åbne en bog!

…At du kort tid efter forfremmelsen til mor, køber dig en regnjakke. Fordi ‘der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning’

…At du minimum én gang om dagen får lort på fingrene!

…At du bliver den vigtigste i et lille menneskes liv, og han/hun elsker dig uanset hvor utilstrækkelig du føler dig!

…At din mave fra nu af føles som en velæltet bolledej!

…

 

Syge børn skal skynde sig at blive raske – derhjemme. Ikke ude blandt andre små poder, som labber bakterierne i sig, som mor om skålen med fredagsslik. 
Jeg er absolut ikke bakterie forskrækket, og heller ikke på mit barns vegne. Manne skal rustes til den store beskidte verden, han skal æde jord, klatre i træer, spise bussemænd og tabe bollen på gulvet – med smøret nedad, samle den op og spise videre. Lidt sat på spidsen, men pointen er forhåbentlig let forståelig. Han skal have sin kvote af parfume, e-numre og farvestoffer. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min moderlige magt, for at allergier ikke bliver et issue i vores liv. Og uden at lyde rebelsk og ligeglad, så tror jeg på at ‘nogle’ allergier kan undgås ved at udsætte sit barn for små doser af blandt andet, parfume. Med chance for at Neutral tilhængerne lyncher mig, ja så vasker jeg i Ariel. Også Mannes tøj! For sandheden er, at ego Mama kan lide at vasketøj dufter rent og dejligt, og neutral lugter ikke engang, jeg forstår at det er pointen med parfumefri – men rent tøj dufter – basta! 

Havde allergier været kendte i enten min eller kærestens familier, så havde mit valg været et andet, men når vi nu tilsyneladende er allergifri, så skader velduftende vasketøj ikke. 

Men på trods af mine laid-back afslappede bakterie principper, så holder man bare sit syge barn hjemme. For selvom Manne skal rustes til verden – så ser jeg ingen grund til at møde op med et sygt barn, der flittigt deler nys og snottere ud på et sølvfad. 

Behøver jeg nævne at mit barn igår var frisk og glad, hvorimod han idag, hoster, nyser og pylrer!! 

En tur i Svømmehallen med Manne, kan sætte min i forvejen overbebyrdede hjerne på total overarbejde. Min i forvejen rimelig stærke kontrol freak behov, bliver sat på en alvorlig prøve når vi skal en tur i bassinet. For INTET kan forudsiges og alt kan gå galt.

Den sidste tur, foregik en stille mandag morgen, for der er jo nok ingen mennesker. Men der tog jeg så grueligt fejl, for for at gøre oplevelsen en anelse mere spændende end normalt, så ville skæbnen at jeg skulle dele omklædningsrummet med en hyperaktiv nu-skal-jeg-sku-vise-dig spædbarnsmor. Hun talte så meget og så højt til sit barn, at jeg mens jeg endnu stod med ryggen til, havde skudt hendes barn til 4-5 år. Men det viste sig så, at pigen var på Mannes alder, altså en 4-5 måneder. Bevares, man skal da kommunikere og pludre med sit barn, men når Manne på bare de 2 minutter vi opholder os i omklædningsrummet bliver totalt overstimuleret, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hun over-pluderer med barnet, for at jeg skal tænke “nææææ sikke da en engageret mor”. Var det tilfældet, så havde det den modsatte effekt, jeg fik faktisk lyst til at stoppe Mannes brugte badeble ned i halsen på hende.

Som om en tur i Svømmeren med et spædbarn ikke får stress-barometeret op i det røde felt, så bidrager hypermor endda også med underholding i bassinet. Svømmer sirligt frem og tilbage med vidunderbarnet, og kommer pludselig svømmende hen til os og forsøger at bilde mig ind, at hendes vidunderlige 4 måneders, selv svømmede hen mod os, ‘Hun vil nok gerne hilse på din søn’. Nu skal jeg jo ikke lyde som en isdronning, for i realiteten ville det da have været toppen af ‘nuttet-skalaen’, men lad os nu lige blive enige om at en 4-måneders ikke er i stand til at retnings bestemme, især ikke i vand. Så mødre der tillægger deres børn evner, som de ikke har – endnu, lad nu være altså!

Så det blev en dejlig lille plasketur for Manne og jeg, også skyndte vi os op af bassinet og blev færdig inden en vis dame overhovedet nåede op af vandet! Win win, og næste gang – ja så svømmer vi ikke om formiddagen 🙂

Jeg har altid HADET kvinder med barnevogne, fortovets ukronede dronninger med deres gigantiske Emmaljungaer, der promenerende slentrer ned af gaden, uden nogen som helst hensyn til andre medgående. “Jeg går her“, SÅ FLYT DIG DOG, det er muligt at du har valgt at transportere dit barn i, hvad man forveksle med en mindre tank, men derfor forsvinder en fysiske mulighed for at trække ind til siden ikke.

De skal absolut have barnevognen med ind alle steder, også de steder hvor pladsen ikke er til det. De mindste butikker i gågaden, hvor os almindelige småbredrøvede mennesker knap kan være, der formår de alligevel at presse dem selv, og barnevognen ind. Er vi så rigtig heldige, så står det ned i lårtykke stråler udenfor, og baby tanken er derfor beklædt i drivvådt regnslag, som da passende lige kan dryppe af på trægulvet i butikken, nu mor skal shoppe. Også kan andre, skvatte rundt i det – hurra for den brede røv, så er der lidt til at afbøde faldet!

Cafeerne som i forvejen er overbefolket af almindelige Cafe Latte drikkende mennesker, bliver invaderet af ukronede dronninger i flok, almindelig kendt som mødregrupper. Cafe Latte drikkende mødre, som i forvejen er i koffein underskud, kommer i en hørm af babygylp og selvfølgelig med tanken på slæb. Stole, borde og andet interiør, bliver møvet rundt for at gøre plads, til stor gene for resten af gæsterne, men det generer tilsyneladende ikke barnevognsbanden. For som mor, har man om nogen, en ret til at være vanskelig og bare skide for meget.

… Og ja, så blev jeg jo så en af dem, en af de mødre som jeg selv vendte øjne af. Jeg skal have Emma’en med alle steder, for Manne skal da ikke stå på gaden de 2 min det tager at smutte i Matas. Hvis jeg ikke kan få barnevognen med ind på cafeen, så bliver borde og stole møvet rundt udenfor, så Manne kan være i ‘gi’ sut afstand’ fra mor. Butikker hvor jeg ikke kan få barnevognen med, har så bare mistet mig som kunde!

Det irriterer mig egentlig at jeg frivilligt har meldt mig ind i den klub, men det fulgte ligesom med i købet af barnevognen …  Så undskyld for det!

Så tror jeg nok lige tiden, skal tage det fuldstændig roligt. Manne er nu 4 måneder gammel, jøsses, tiden er pludselig blevet et meget synligt begreb, tiden afspejler sig nemlig i Mannes størrelse, han vokser og vokser og tiden flyver. Tiden har aldrig været en faktor der har styret mit liv, kun i arbejds øjemed, men privat har spontanitet fyldt mere end klokken, datoen og endda uge nummeret.  Nu lever jeg i 3 timers intervaller, som er styret af Mannes behov for mad, og den ene dag æder den anden, og ja, nu er der altså gået 4 måneder.

Manne er, som nævnt i et tidligere indlæg, gået fra at sove i faste rutiner, til sporadiske korte lure, på alle tider af dagen. Hans nattesøvn, bliver afbrudt af gråd og øffen rundt i tremmesengen, og han har i lang tid fået en flaske kl 5 om morgenen, men den er så rykket frem til kl 2.

Anywho, så skal min lille bitte baby have grød for første gang, idag. Hans uregelmæssige søvnmønster, giver en træt og pylret baby, så derfor har Mor kogt Quinoa grød, og slaget skal stå ved spisebordet i eftermiddag. Egentlig ville det nok være bedst, hvis grøden blev serveret om formiddagen, men første gang, skal Far altså være hjemme… Det er jo ret stort det her…

1#  For ét år siden, havde jeg aldrig troet jeg skulle eje:

• Næsesuger: En vakum snot suger. Jeg har eller havde ikke hjerne til at forestille mig, at denne tingest nu ville være en del af mit toiletskab. Og en uundværlig tingest vel og mærket.

• Ammepude: Hvorfor har ingen fortalt mig, at denne boomerang formede pude er intet mindre end fantastisk. Nej nej, ikke til amning, for sådan noget gør jeg ikke. Men som hovedpude, fod pude, knæ pude osv. Her i hytten udspiller den evige kamp sig, om hvem der har retten til ammepuden i aften.

• Termometer: Ja, det er jo ikke en ukendt opfindelse, det er vel de færreste der komme udenom det faktum, at vi nok alle har haft sådan et sneget op bagi. Men at jeg skulle have et termometer, hvor jeg helt frivilligt sirligt har påført et label og skrevet ”numse”, havde jeg ikke lige set komme.

• Mormor trussen: Før jeg fødte, blev jeg gentagende gange anbefalet at købe mine egne trusser til fødslen. Fordi sygehusets skulle være, noget nær ubehagelige. Så derfor anskaffede jeg mig tre par gode midi trusser. Og jeg må sku indrømme, at de er intet mindre end fabelagtige. Altså jeg får ingen point på ’missekat’ kontoen hos kæresten, når jeg lige sniger kæmpe mormoren på, men hvor er det skønt, at man ikke har en g-streng siddende i enden hele dagen. Så engang imellem, ryger de altså lige på, helst når kæresten ikke er hjemme.

• Akuthjælp app’en: Jeg ved egentlig ikke om jeg i et akut tilfælde, lige ville bruge tid på at åbne en app og læse den lidt igennem. Egentlig tror jeg bare, at jeg panisk og hysterisk vil gribe røret og ringe 112.

• Mor kufferten: En gigantisk taske, som jeg slæber med mig ALLE steder. Den indeholder, alt godt fra puslebordet, og jeg er altid forberedt på alle tænkelige situationer. Snotnæse √ Gylp √ Sulten Manne √. Uanset hvad, Mor har det.

• Regnjakke: Jeg hader alt hvad der rimer på praktisk og fornuftigt, især når det omhandler beklædningsgenstande. Jeg har måtte overgive mig til regnjakkens tilsyneladende uundværlige kunst, da jeg brugte en hel formiddag med mødre-gruppen, foran brændeovnen fordi jeg var våd på røven, efter barnevogns turen. Så jeg måtte overgive mig, og har derfor købt en lang sort faktisk temmelig lækker regnjakke fra Rains, som i øvrigt er et dansk firma. Og jeg har taget mig selv i at ønske regnvejr, så jeg kunne få den på. Jeg er i rivende udvikling ♥