Hvem elsker ikke pizza, vi gør i hvert fald, og drømmescenariet er en pizza som man kan spise med god samvittighed. Vi lever ikke efter palæo, hverken min kæreste eller jeg. Men erfaringen siger mig efterhånden at, begrænser jeg mit kulhydrat indtag, så skåner mig selv for mavekneb, udspilet mave og ja, luft 🙊 (man bliver aldrig for gammel til at grine af prutter) 

Så derfor – palæo pizza, grøntsagspizza kald det hvad du vil. Men her er min opskrift på den ultimative sundhedspizza med masser smag og en kanon mæthedsfølelse på den ikke så luftige måde 😬 

Til en bradepande pizza skal du bruge: 

1 sommerhvidkål

6 gulerødder

10 æg

Salt/peber 

Lige hvad du ønsker af fyld
Snit kålen i fine strimler og riv gulerødderne, vend æggene, salt og peber rundt i grøntsagerne, fordel i en dyb bradepande så bunden er ca 3-4 cm høj, og bag i ovnen – ca 15 min på 200 grader. Eller til bunden ligner en stor grøntsags æggekage. 

  
Tag bunden ud og tilføj ønsket fyld. Bag videre til den ligner en færdig pizza.

   

Her i huset elsker vi kød på vores pizza, faktisk jo mere jo bedre. Men jeg sniger altid lidt pesto på kødet og hytteost i tomatsovsen, så smager den bare lige af lidt mere – velbekomme 🍕

  

 

Efter min graviditet, sidder der nu 10 ekstra kilo (udover de ekstra der var i forvejen) som på magisk vis har slået sig permanent ned omkring min navle.

I starten overbeviste jeg mig selv om at “de forsvinder da igen”. 6 måneder senere – still here!!

Så derfor går jeg nu all in på næsten low carb, når jeg siger næsten, så betyder det at et enkelt stykke rugbrød til frokost er livsnødvendigt for min motivation. Så jeg tillader mig selv, det enkelte stykke rugbrød, og kører ellers low carb resten af dagen.

Jeg vil fremover bruge bloggen til at dokumentere min fremgang med vægttabet, måske jeg en dag afslører hvor meget jeg egentlig skal tabe – måske 🙂

Jeg kan røbe at de første 2,4 kilo er røget 💪🏻 Og nu er der 3 kilo til første delmål 🙊

Mødregrupper er voldsomt omdiskuterede, faktisk hørte jeg en sundhedsplejerske omtale dem som usunde og konkurrence prægede. Mødre der indover deres café latte, booster deres i forvejen gigantiske mor-egoer med historier om ynglets overdrevne fremgang – for der bliver liiiige smurt lidt ekstra på historien. Og konkurrence prægede i den forstand, at der i det stille batles som, hvis overskud der er størst. Mødre der kobler sig på hinanden, og bliver enige om hvordan tingene skal være, og ikke så meget som blinker ved muligheden for at ytre skarpe holdninger.

Det første min sundhedsplejerske anbefalede min mødregruppe var, at skiftes til at tage brød, pålæg osv med, netop for at undgå gigantiske morgenborde som nogle mødre muligvis ikke kunne leve op til. For hendes erfaring sagde at nogle mødre nærmest kørte ned på det pres medmødrene lagde på hinanden og ikke mindst deres børn.

Jeg siger lige noget, min mødre-gruppe er FANTASTISK!! Intet mindre. Vores gruppe fungerer som, var vi håndplukket for hinanden. Der er ikke så meget fnidder, bitcheri, sammenligninger eller andet, bare helt almindelig nede på jorden, hygge. Faktisk er vi blevet så begejstret for hinandens selskab, at det nu ikke er nok kun at ses hver 14 dag – og jeg elsker det!

For en første gangs mor, kan mødre-grupper være guld værd. For lets face it, da jeg stod med Manne i armene, anede jeg ikke hvad i hulen jeg havde med at gøre. Men man lærer det, og heldigvis er vi rent instinktivt udstyret med svarene på de fleste spørgsmål omkring vores barn. Og der hvor instinkterne halter, der trækker man på sine mødre-gruppe tøser, for de var med stor sandsynlighed ligeså lost ved første møde med baby, sparring, sparring, sparring!

Kys til min fantastiske mødregruppe!

 

 
‘Sov når dit barn sover’ den nærmest konstante frase der lystigt slynges i hovedet på en barslende mor. Og ja, jeg er tilbøjelig til at give folk ret. Sov dog for faen. Men jeg kan simpelthen ikke, jeg ofte så træt at lodrette lure ikke er nogen særlig udfordring, og alligevel sover jeg ikke. 

For min hjerne holder kun fri mellem 22-06. Den kører på højtryk 16 timer i døgnet, ting jeg skal nå, ting jeg vil nå, hækle projekter, haven også var der lige den der serie jeg ikke fik set. Jeg insisterer på at lave alt grød selv, intet færdigkøbt, jeg vil gerne blogge, og ligge med røven i vejret i haven og luge ukrudt. 

Jeg kan ikke snuppe at mit hjem roder, sviner eller at vasketøjskurven har top på. Jeg stræber ikke efter at opnå det perfekte, for hvad er det, men jeg forventer minimum at imødekomme mine egne forventninger. Og dem er der mange af, og hvor er det skørt at køre sig selv til tårer, fordi man planlægger for meget for sig selv. Måske jeg lærer det en dag – en anden dag!