… Når ens hjerne ikke kan slappe af…

 

 
‘Sov når dit barn sover’ den nærmest konstante frase der lystigt slynges i hovedet på en barslende mor. Og ja, jeg er tilbøjelig til at give folk ret. Sov dog for faen. Men jeg kan simpelthen ikke, jeg ofte så træt at lodrette lure ikke er nogen særlig udfordring, og alligevel sover jeg ikke. 

For min hjerne holder kun fri mellem 22-06. Den kører på højtryk 16 timer i døgnet, ting jeg skal nå, ting jeg vil nå, hækle projekter, haven også var der lige den der serie jeg ikke fik set. Jeg insisterer på at lave alt grød selv, intet færdigkøbt, jeg vil gerne blogge, og ligge med røven i vejret i haven og luge ukrudt. 

Jeg kan ikke snuppe at mit hjem roder, sviner eller at vasketøjskurven har top på. Jeg stræber ikke efter at opnå det perfekte, for hvad er det, men jeg forventer minimum at imødekomme mine egne forventninger. Og dem er der mange af, og hvor er det skørt at køre sig selv til tårer, fordi man planlægger for meget for sig selv. Måske jeg lærer det en dag – en anden dag!