Syge børn skal skynde sig at blive raske – derhjemme. Ikke ude blandt andre små poder, som labber bakterierne i sig, som mor om skålen med fredagsslik. 
Jeg er absolut ikke bakterie forskrækket, og heller ikke på mit barns vegne. Manne skal rustes til den store beskidte verden, han skal æde jord, klatre i træer, spise bussemænd og tabe bollen på gulvet – med smøret nedad, samle den op og spise videre. Lidt sat på spidsen, men pointen er forhåbentlig let forståelig. Han skal have sin kvote af parfume, e-numre og farvestoffer. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min moderlige magt, for at allergier ikke bliver et issue i vores liv. Og uden at lyde rebelsk og ligeglad, så tror jeg på at ‘nogle’ allergier kan undgås ved at udsætte sit barn for små doser af blandt andet, parfume. Med chance for at Neutral tilhængerne lyncher mig, ja så vasker jeg i Ariel. Også Mannes tøj! For sandheden er, at ego Mama kan lide at vasketøj dufter rent og dejligt, og neutral lugter ikke engang, jeg forstår at det er pointen med parfumefri – men rent tøj dufter – basta! 

Havde allergier været kendte i enten min eller kærestens familier, så havde mit valg været et andet, men når vi nu tilsyneladende er allergifri, så skader velduftende vasketøj ikke. 

Men på trods af mine laid-back afslappede bakterie principper, så holder man bare sit syge barn hjemme. For selvom Manne skal rustes til verden – så ser jeg ingen grund til at møde op med et sygt barn, der flittigt deler nys og snottere ud på et sølvfad. 

Behøver jeg nævne at mit barn igår var frisk og glad, hvorimod han idag, hoster, nyser og pylrer!! 

Billedet er absolut ikke relevant i forhold til indlægget! Men det bliver det ikke mindre skønt af.

En tur i Svømmehallen med Manne, kan sætte min i forvejen overbebyrdede hjerne på total overarbejde. Min i forvejen rimelig stærke kontrol freak behov, bliver sat på en alvorlig prøve når vi skal en tur i bassinet. For INTET kan forudsiges og alt kan gå galt.

Den sidste tur, foregik en stille mandag morgen, for der er jo nok ingen mennesker. Men der tog jeg så grueligt fejl, for for at gøre oplevelsen en anelse mere spændende end normalt, så ville skæbnen at jeg skulle dele omklædningsrummet med en hyperaktiv nu-skal-jeg-sku-vise-dig spædbarnsmor. Hun talte så meget og så højt til sit barn, at jeg mens jeg endnu stod med ryggen til, havde skudt hendes barn til 4-5 år. Men det viste sig så, at pigen var på Mannes alder, altså en 4-5 måneder. Bevares, man skal da kommunikere og pludre med sit barn, men når Manne på bare de 2 minutter vi opholder os i omklædningsrummet bliver totalt overstimuleret, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hun over-pluderer med barnet, for at jeg skal tænke “nææææ sikke da en engageret mor”. Var det tilfældet, så havde det den modsatte effekt, jeg fik faktisk lyst til at stoppe Mannes brugte badeble ned i halsen på hende.

Som om en tur i Svømmeren med et spædbarn ikke får stress-barometeret op i det røde felt, så bidrager hypermor endda også med underholding i bassinet. Svømmer sirligt frem og tilbage med vidunderbarnet, og kommer pludselig svømmende hen til os og forsøger at bilde mig ind, at hendes vidunderlige 4 måneders, selv svømmede hen mod os, ‘Hun vil nok gerne hilse på din søn’. Nu skal jeg jo ikke lyde som en isdronning, for i realiteten ville det da have været toppen af ‘nuttet-skalaen’, men lad os nu lige blive enige om at en 4-måneders ikke er i stand til at retnings bestemme, især ikke i vand. Så mødre der tillægger deres børn evner, som de ikke har – endnu, lad nu være altså!

Så det blev en dejlig lille plasketur for Manne og jeg, også skyndte vi os op af bassinet og blev færdig inden en vis dame overhovedet nåede op af vandet! Win win, og næste gang – ja så svømmer vi ikke om formiddagen 🙂

Jeg har altid HADET kvinder med barnevogne, fortovets ukronede dronninger med deres gigantiske Emmaljungaer, der promenerende slentrer ned af gaden, uden nogen som helst hensyn til andre medgående. “Jeg går her“, SÅ FLYT DIG DOG, det er muligt at du har valgt at transportere dit barn i, hvad man forveksle med en mindre tank, men derfor forsvinder en fysiske mulighed for at trække ind til siden ikke.

De skal absolut have barnevognen med ind alle steder, også de steder hvor pladsen ikke er til det. De mindste butikker i gågaden, hvor os almindelige småbredrøvede mennesker knap kan være, der formår de alligevel at presse dem selv, og barnevognen ind. Er vi så rigtig heldige, så står det ned i lårtykke stråler udenfor, og baby tanken er derfor beklædt i drivvådt regnslag, som da passende lige kan dryppe af på trægulvet i butikken, nu mor skal shoppe. Også kan andre, skvatte rundt i det – hurra for den brede røv, så er der lidt til at afbøde faldet!

Cafeerne som i forvejen er overbefolket af almindelige Cafe Latte drikkende mennesker, bliver invaderet af ukronede dronninger i flok, almindelig kendt som mødregrupper. Cafe Latte drikkende mødre, som i forvejen er i koffein underskud, kommer i en hørm af babygylp og selvfølgelig med tanken på slæb. Stole, borde og andet interiør, bliver møvet rundt for at gøre plads, til stor gene for resten af gæsterne, men det generer tilsyneladende ikke barnevognsbanden. For som mor, har man om nogen, en ret til at være vanskelig og bare skide for meget.

… Og ja, så blev jeg jo så en af dem, en af de mødre som jeg selv vendte øjne af. Jeg skal have Emma’en med alle steder, for Manne skal da ikke stå på gaden de 2 min det tager at smutte i Matas. Hvis jeg ikke kan få barnevognen med ind på cafeen, så bliver borde og stole møvet rundt udenfor, så Manne kan være i ‘gi’ sut afstand’ fra mor. Butikker hvor jeg ikke kan få barnevognen med, har så bare mistet mig som kunde!

Det irriterer mig egentlig at jeg frivilligt har meldt mig ind i den klub, men det fulgte ligesom med i købet af barnevognen …  Så undskyld for det!

Så tror jeg nok lige tiden, skal tage det fuldstændig roligt. Manne er nu 4 måneder gammel, jøsses, tiden er pludselig blevet et meget synligt begreb, tiden afspejler sig nemlig i Mannes størrelse, han vokser og vokser og tiden flyver. Tiden har aldrig været en faktor der har styret mit liv, kun i arbejds øjemed, men privat har spontanitet fyldt mere end klokken, datoen og endda uge nummeret.  Nu lever jeg i 3 timers intervaller, som er styret af Mannes behov for mad, og den ene dag æder den anden, og ja, nu er der altså gået 4 måneder.

Manne er, som nævnt i et tidligere indlæg, gået fra at sove i faste rutiner, til sporadiske korte lure, på alle tider af dagen. Hans nattesøvn, bliver afbrudt af gråd og øffen rundt i tremmesengen, og han har i lang tid fået en flaske kl 5 om morgenen, men den er så rykket frem til kl 2.

Anywho, så skal min lille bitte baby have grød for første gang, idag. Hans uregelmæssige søvnmønster, giver en træt og pylret baby, så derfor har Mor kogt Quinoa grød, og slaget skal stå ved spisebordet i eftermiddag. Egentlig ville det nok være bedst, hvis grøden blev serveret om formiddagen, men første gang, skal Far altså være hjemme… Det er jo ret stort det her…

1#  For ét år siden, havde jeg aldrig troet jeg skulle eje:

• Næsesuger: En vakum snot suger. Jeg har eller havde ikke hjerne til at forestille mig, at denne tingest nu ville være en del af mit toiletskab. Og en uundværlig tingest vel og mærket.

• Ammepude: Hvorfor har ingen fortalt mig, at denne boomerang formede pude er intet mindre end fantastisk. Nej nej, ikke til amning, for sådan noget gør jeg ikke. Men som hovedpude, fod pude, knæ pude osv. Her i hytten udspiller den evige kamp sig, om hvem der har retten til ammepuden i aften.

• Termometer: Ja, det er jo ikke en ukendt opfindelse, det er vel de færreste der komme udenom det faktum, at vi nok alle har haft sådan et sneget op bagi. Men at jeg skulle have et termometer, hvor jeg helt frivilligt sirligt har påført et label og skrevet ”numse”, havde jeg ikke lige set komme.

• Mormor trussen: Før jeg fødte, blev jeg gentagende gange anbefalet at købe mine egne trusser til fødslen. Fordi sygehusets skulle være, noget nær ubehagelige. Så derfor anskaffede jeg mig tre par gode midi trusser. Og jeg må sku indrømme, at de er intet mindre end fabelagtige. Altså jeg får ingen point på ’missekat’ kontoen hos kæresten, når jeg lige sniger kæmpe mormoren på, men hvor er det skønt, at man ikke har en g-streng siddende i enden hele dagen. Så engang imellem, ryger de altså lige på, helst når kæresten ikke er hjemme.

• Akuthjælp app’en: Jeg ved egentlig ikke om jeg i et akut tilfælde, lige ville bruge tid på at åbne en app og læse den lidt igennem. Egentlig tror jeg bare, at jeg panisk og hysterisk vil gribe røret og ringe 112.

• Mor kufferten: En gigantisk taske, som jeg slæber med mig ALLE steder. Den indeholder, alt godt fra puslebordet, og jeg er altid forberedt på alle tænkelige situationer. Snotnæse √ Gylp √ Sulten Manne √. Uanset hvad, Mor har det.

• Regnjakke: Jeg hader alt hvad der rimer på praktisk og fornuftigt, især når det omhandler beklædningsgenstande. Jeg har måtte overgive mig til regnjakkens tilsyneladende uundværlige kunst, da jeg brugte en hel formiddag med mødre-gruppen, foran brændeovnen fordi jeg var våd på røven, efter barnevogns turen. Så jeg måtte overgive mig, og har derfor købt en lang sort faktisk temmelig lækker regnjakke fra Rains, som i øvrigt er et dansk firma. Og jeg har taget mig selv i at ønske regnvejr, så jeg kunne få den på. Jeg er i rivende udvikling ♥

Jeg har fået en trods baby, en 4 måneder gammel trods baby. Det er fanme ikke Mor der bestemmer hvornår han skal sove, den klarer bøffen lige selv ik’. Åh gud, jeg bliver vanvittigt, jeg render i pendul fart op og ned af trappen for at give sutten, trække det spillende næsehorn op – som jeg i øvrigt har hemmlige drømme om at kyle ud af vinudet, latterlige melodi. Men hey, Manne elsker den. Mine lår er så spændte, at jeg halvvejs vælter op af trappen, og når jeg så endelig har slæbt mit korpus ovenpå for gud ved hvad gang sammen aften, så ligger knægten og smiler i tremmesengen. Så skal jeg altså lige finde mit stoneface frem, for ikke at pludre og dikke dikke med charmebøffen – for hold nu kæft hvor er han skøn. Men sov nu bare ik!

Så i med lyddæmperen, også sidder jeg der igen, i sengen med ipad og spiller spil indtil vejrtrækningen i tremmesengen tilnærmelsesvis minder om et roligt og sovende åndedræt. Også hader man lige det knirkende trægulv. Vi er lige flyttet ind, så jeg har endnu ikke kortlagt en knirkefri rute fra soveværelse, ned af trappen og ind i stuen. Men grundet Mannes kamp stædige sove attitude, så går der ikke længe før jeg mestrer den disciplin med bravour.

Nu sidder jeg her, i sofaen og forsøger at knuse de bolcher jeg i min sukkeriver kom til at smide i bland selv slik posen, på en stille måde, så jeg ikke vækker ynglet ovenpå. Det bliver en lang aften!

Okay bevares, jeg har aldrig været ideel kandidat til et modeblad. Jeg har altid været den buttede og kvabsede pige i klassen, men jeg har dog aldrig betragtet mig selv som et hæsligt og utiltaleende udseende menneske. Jeg er lille og bred, måske i virkeligheden det man i slankeverdenen ville kalde et æble. Små korte stænger, med robuste, men ikke for store lår og en forholdsvis normal bagdel. Men bevæger vi os så nordpå, så er sagen en helt anden, for her springer æblet ud. Bum, så kom bildækket. Men længere nordpå, ja så bliver det godt igen, for jeg har sku altid elsket mine bryster, ikke for store ikke for små, men lige tilpas.

Så blev jeg gravid! Meget hurtigt efter de famøse to streger, tillod jeg mig, at spise hvad jeg ville. Dumt ja, når jeg nu har fortalt om min æble form. Men ikke desto mindre, var det hvad jeg gjorde. Jeg ville nyde 9 måneder, hvor jeg alligevel ville vokse mig til immobil hval, også kunne jeg da ligeså godt lade mig gøre selskab af kanelsnegle.

Så det gjorde jeg, i så stor stil at jeg tog 25 kg på i graviditeten. De sidste 6 uger, var helvede på jord, jeg havde vand nok i kroppen til at fylde en mindre swimmingpool og mine fødder var på størrelse med et godt solidt franskbrød. Min krop gjorde ondt, og jeg sov nærmest ikke om natten.

Efter fødslen tabte jeg 15 kg på en uge, og begejstringen ville ingen ende tage. Tænk hvis det fortsatte i den fart, så ville jeg nå før fødselsvægten i løbet af en overskuelig periode. Men nej, igen var verden imod mig, og jeg er nu låst fast på de sidste 10 kg…

Behøver jeg sige at jeg ikke har spist én eneste kanelsnegl siden jeg fødte!