…Ja, jeg er nok lidt irriterende…

Med inspiration i en klumme udgivet af Politiken idag, får jeg lyst til at udsende en undskyldning, en undskyldning til alle mine veninder, fordi jeg er så hamrende irriterende. For læser man klummen, gøres det klart at nybagte mødre er, for at citere journalisten “Du er nyslået mor, og du er røvirriterende!”

http://politiken.dk/debat/ECE2600850/nye-moedre-er-roevirriterende/

Jeg fanger udmærket pointen i artiklen, den er skrevet for at starte en debat og sætte tingene på spidsen. Og jeg kan udmærket sætte mig ind i skribentens pointe…

Det er en debat som jeg, fuldt ud forstår, for man kan sku som nybagt mor godt være irriterende. Og jeg kan sætte mig ind i, hvordan man som veninde uden børn, kan have vanskeligt ved at sætte sig ind i, hvorfor ens veninde har ændret sig fra spontan cafeveninde til barslende, blesnakkende, “modermælkserstatnings gylp-stinkende” baby monster.  For Manne har min uforbeholdne opmærksomhed, fordi han kræver den, og ikke mindst fortjener den. For jeg har sat ham i verden, og jeg skal tage mig af ham. Hvordan skulle man  dog som kvinde uden barn, kunne indleve sig i min virkelighed, når den er fremmed og uudforsket. Jeg har da heller ikke forstand til at forstå, hvad en tvillingemor går igennem. (Hatten af for jer iøvrigt) eller en cykelrytter der skal krydse Alpe D’huez.

“Du er ikke længere den veninde du var”, mit svar til det er nej, og ja. Stinna er stadigvæk herinde i bag ved, det eneste det kræver for at få hende at se, er at Manne har fået dækket alle de behov han har. Hvis han er mæt og sover i sin barnevogn, SÅ er Stinna her. For så kan jeg et øjeblik, ligge ansvaret fra mig – indtil Nabby’en bimbler på telefonen. For sådan er mit liv, Stinna er sat på standby indtil Manne tillader at jeg finder hende frem igen.

Jeg prøver prøver, at kombinere mor og Stinna, men faktum er bare, at Mor dominerer. Hun fylder mere, hun er hele mit liv, og jeg får ovenikøbet penge for at være mor.

Mor, får mine dage til at se sådan ud:

1. Skifte ble
2. Give Flaske
3. Pludre, synge, “gyyy”, “gaaaaa”
4. Skifte ble
5. Manne skal ud og sove
6. 1 time efter, Manne vågner
7. Skifte ble
8. Give flaske
9. Pludre, synge, “gyyy”, “gaaa”, flyvetur

Også videre, også videre. Derindimellem skal jeg nå at:

1. Lakere negle, barbere alvorligt forsømte ben, plukke øjenbryn…
2. Være overskudsmor i Fitness
3. Polerer mine kubus lysestager og Royal Copenhagen stel, så det er klar til instagram billeder.
4. Forberede, low fat, low carb, low sugar, økologisk, fairtrade aftensmad.
5. Gå 10 km med barnevogenen
6. Gøre huset rent
7. Lukke katten ind og ud af døren, cirka 50 gange.

“Bevares, jeg ved da godt, at den unge tager en helvedes masse tid, men lad nu være med at bruge barnet som undskyldning for din dovenskab.” – Dovenskab og dovenskab, måske handler det i virkeligheden om prioriteringer og for få timer i døgnet. For når ens dag ser ud som ovenstående, er det vanskeligt at være skide interessant og have noget at tale om, som ikke involverer baby af den ene eller anden art. Jeg prøver at lukke mit baby gylp ud her på bloggen, men man har vel også veninder fordi man skal dele sin virkelighed, som den er.

Fordi Manne er omdrejningspunktet i min hverdag, involverer mine bidrag til samtalerne 70 % af gangene ham. Og det er måske knap så interessant for andre, at han er begyndt at grine, eller vi har skiftet til ny modermælks erstatning. Faktum er så bare, at det er mit liv. Jeg elsker at høre om mine veninders byture, arbejdsdage, kærester osv, for lige nu lever Stinna igennem dem. Jeg suger næringen ud af deres historier, og drømmer om den dag, hvor jeg kan bidrage med andet en lorte bleer og klapvogns indkøb…

Jeg er ikke den samme veninde som  jeg var for 1 år siden, men jeg er her stadig… 🙂