Der har været stille på bloggen en længere periode, og hvis jeg skrev at jeg ikke har haft noget at sige, så ville jeg lyve. Men sandheden er, Manne er ikke en lille baby mere. Hans aktivitetsniveau og opmærksomheds behov er steget voldsomt. Og det har betydet ingen blog og super fokus på Manne, som for mig, var det helt rigtige at gøre. 
Min lille baby Manne er nu godt og vel 11 måneder gammel, han traver rundt i stuen på sine små ben i bedste robocop stil og pludrer usandsynlig højt, han er startet i vuggestue og vores barsel er snart slut. Faktisk imorgen! Hverdagen som en helt almindelig børnefamilie lurer lige rundt om hjørnet. Jeg skal starte arbejde og rutinerne ændrer sig. 

11 måneders eksklusivt eventyr med min lille Manne er slut, og jeg har elsket hvert sekund af det – men nu er det tilbage til det virkelige liv! 
Bloggen er hermed vækket til live igen, og jeg glæder mig til at få skrevet flere indlæg 🙂

Jeg har skrevet et blog indlæg for ‘Vores Børn’ – hurra for mig. Indlægget er skrevet i Maj måned, da Manne var fire måneder gammel, knotten som nogensinde og midt i et tigerspring. 

Indlægget er for mig, en humoristisk vinkel på livet som nybagt mor, hvor man ikke altid fokuserer på sit eget udtryk. Andre ting er i fokus, i mit tilfælde mit lille menneskebarn. 

Det sjove ved at blogge er, de kommentarer et blog indlæg medfølger. Mit indlæg er smiley frit og det er svært at få sit personlige udtryk med i teksten. Nogle af kommentarerne gav udtryk for bekymringen om, at min kvindelighed blev sat til side og at man burde være i stand til at pleje sig selv samtidig med man tager sig af sit barn. 

I kan være helt rolige, jeg render ikke rundt med strit hår, render under øjnene og daggamle trusser. Der er total styr på mit kvindelige udtryk. Huleboeren eksisterer kun i blogindlægget, men hun sætter fokus på hvad der virkelig betyder noget! 

Go’ dag til jer og tak for jeres kommentarer 😀

Marts måned render ud, og penge pungen giver ekko. Jeg har været go’ ved mig selv i denne måned, for engang skyld har jeg købt lidt lækkert til mig selv, os lidt til Manne, men mest til Mor. Det betyder så nu at finanserne er skrabede.

MEN det betyder at jeg udfordrer mine  kulinariske evner. Idag ‘lav aftensmad uden at handle’ – mad. Jeg havde fadkoteletter i fryseren og to fyldte grøntsagsskuffer, så her er hvad det blev til. 

Fadkoteletter ala Stinna:

• 400 gram fadkoteletter 
• 1 løg
• 1 grøn peber 
• 1 rød peber
• 1/2 spidskål
• En håndfuld rosenkål
• 2 forårsløg 
• Stokken fra 2 broccoli 
• 1 DS hakkede tomater
• 1 bakke cherrytomater  
• 250 ml 4% madlavningsfløde
• 2 dl svineboullion
• 2 spsk pesto

Koteletterne brunes på panden med salt, peber og paprika. Koteletterne tages af og ligges i et ildfastfad. 

 

 Grøntsagerne svitses på panden sammen med de flåede tomater og madlavingsfløden. Tilsæt svineboullionen. Hele grøntsagsblandingen fordeles over koteletterne. 

   
 

Retten tilberedes færdig i ovn på 200 grader i 30 min. 

/serveres med ris

Velbekomme 🍴

Hvem elsker ikke pizza, vi gør i hvert fald, og drømmescenariet er en pizza som man kan spise med god samvittighed. Vi lever ikke efter palæo, hverken min kæreste eller jeg. Men erfaringen siger mig efterhånden at, begrænser jeg mit kulhydrat indtag, så skåner mig selv for mavekneb, udspilet mave og ja, luft 🙊 (man bliver aldrig for gammel til at grine af prutter) 

Så derfor – palæo pizza, grøntsagspizza kald det hvad du vil. Men her er min opskrift på den ultimative sundhedspizza med masser smag og en kanon mæthedsfølelse på den ikke så luftige måde 😬 

Til en bradepande pizza skal du bruge: 

1 sommerhvidkål

6 gulerødder

10 æg

Salt/peber 

Lige hvad du ønsker af fyld
Snit kålen i fine strimler og riv gulerødderne, vend æggene, salt og peber rundt i grøntsagerne, fordel i en dyb bradepande så bunden er ca 3-4 cm høj, og bag i ovnen – ca 15 min på 200 grader. Eller til bunden ligner en stor grøntsags æggekage. 

  
Tag bunden ud og tilføj ønsket fyld. Bag videre til den ligner en færdig pizza.

   

Her i huset elsker vi kød på vores pizza, faktisk jo mere jo bedre. Men jeg sniger altid lidt pesto på kødet og hytteost i tomatsovsen, så smager den bare lige af lidt mere – velbekomme 🍕

  

 

Efter min graviditet, sidder der nu 10 ekstra kilo (udover de ekstra der var i forvejen) som på magisk vis har slået sig permanent ned omkring min navle.

I starten overbeviste jeg mig selv om at “de forsvinder da igen”. 6 måneder senere – still here!!

Så derfor går jeg nu all in på næsten low carb, når jeg siger næsten, så betyder det at et enkelt stykke rugbrød til frokost er livsnødvendigt for min motivation. Så jeg tillader mig selv, det enkelte stykke rugbrød, og kører ellers low carb resten af dagen.

Jeg vil fremover bruge bloggen til at dokumentere min fremgang med vægttabet, måske jeg en dag afslører hvor meget jeg egentlig skal tabe – måske 🙂

Jeg kan røbe at de første 2,4 kilo er røget 💪🏻 Og nu er der 3 kilo til første delmål 🙊

Mødregrupper er voldsomt omdiskuterede, faktisk hørte jeg en sundhedsplejerske omtale dem som usunde og konkurrence prægede. Mødre der indover deres café latte, booster deres i forvejen gigantiske mor-egoer med historier om ynglets overdrevne fremgang – for der bliver liiiige smurt lidt ekstra på historien. Og konkurrence prægede i den forstand, at der i det stille batles som, hvis overskud der er størst. Mødre der kobler sig på hinanden, og bliver enige om hvordan tingene skal være, og ikke så meget som blinker ved muligheden for at ytre skarpe holdninger.

Det første min sundhedsplejerske anbefalede min mødregruppe var, at skiftes til at tage brød, pålæg osv med, netop for at undgå gigantiske morgenborde som nogle mødre muligvis ikke kunne leve op til. For hendes erfaring sagde at nogle mødre nærmest kørte ned på det pres medmødrene lagde på hinanden og ikke mindst deres børn.

Jeg siger lige noget, min mødre-gruppe er FANTASTISK!! Intet mindre. Vores gruppe fungerer som, var vi håndplukket for hinanden. Der er ikke så meget fnidder, bitcheri, sammenligninger eller andet, bare helt almindelig nede på jorden, hygge. Faktisk er vi blevet så begejstret for hinandens selskab, at det nu ikke er nok kun at ses hver 14 dag – og jeg elsker det!

For en første gangs mor, kan mødre-grupper være guld værd. For lets face it, da jeg stod med Manne i armene, anede jeg ikke hvad i hulen jeg havde med at gøre. Men man lærer det, og heldigvis er vi rent instinktivt udstyret med svarene på de fleste spørgsmål omkring vores barn. Og der hvor instinkterne halter, der trækker man på sine mødre-gruppe tøser, for de var med stor sandsynlighed ligeså lost ved første møde med baby, sparring, sparring, sparring!

Kys til min fantastiske mødregruppe!

 

 
‘Sov når dit barn sover’ den nærmest konstante frase der lystigt slynges i hovedet på en barslende mor. Og ja, jeg er tilbøjelig til at give folk ret. Sov dog for faen. Men jeg kan simpelthen ikke, jeg ofte så træt at lodrette lure ikke er nogen særlig udfordring, og alligevel sover jeg ikke. 

For min hjerne holder kun fri mellem 22-06. Den kører på højtryk 16 timer i døgnet, ting jeg skal nå, ting jeg vil nå, hækle projekter, haven også var der lige den der serie jeg ikke fik set. Jeg insisterer på at lave alt grød selv, intet færdigkøbt, jeg vil gerne blogge, og ligge med røven i vejret i haven og luge ukrudt. 

Jeg kan ikke snuppe at mit hjem roder, sviner eller at vasketøjskurven har top på. Jeg stræber ikke efter at opnå det perfekte, for hvad er det, men jeg forventer minimum at imødekomme mine egne forventninger. Og dem er der mange af, og hvor er det skørt at køre sig selv til tårer, fordi man planlægger for meget for sig selv. Måske jeg lærer det en dag – en anden dag!

  
Man kan føle sig nok så utilstrækkelig som Mor, men når Manne har skreget hver eneste aften i 14 dage og man af ren frustration drømmer om tabte tænder om natten. Så falder der en kæmpe sten fra hjertet, når man opdager en lille bitte fin hvid tand i Mannes undermund. 

Den aller første tand, jeg kendte ikke til følelsen af stolthed før det lille menneske kom til. Hvis verden var ligeså interesseret i Mannes udvikling som mig, så havde jeg råbt det ud over hustagene, men desværre er det nok kun Mormor og Farmor der deler min begejstring. 

Så idag skal vi børste tand for første gang – og jeg glæder mig 🙂

  

  
Forløberen for dette indlæg: Jeg drømte mine tænder faldt ud! Jeg vågnede med klør fem halvt inde i munden, i fuld sving med at lokalisere mine hjørnetænder. En hurtig søgning på Google – ‘du føler ikke du slår til, og drømmer derfor dine tænder falder ud’ Faktisk stemmer drømmen fuldstændig overens med virkeligheden, desværre. 

Manne er 5 måneder, med stor fed streg under 5! Han er blevet Manne modsat og hans verden åbner helt nye døre hele tiden, døren som hans lille buttede hoved skal lære at kapere. En af tingene som han i sin fem måneders kamp, er kommet til at hade er hans tremmeseng. Han hader den så meget at hver aften er en kamp, med skrigende Manne, tudende Mor og meget træt Far. Det eneste der virker er en trille tur med barnevognen, men af frygt for at skabe en kamp dårlig vane, har vi ladt være. For det bliver jo altså oktober på et tidspunkt, og tvungen aftentur i regn og slud er ikke en drøm jeg har. 

Men ikke desto mindre er det nu det vi gør – man har et standpunkt til man tager et nyt, åbenbart! Og nu er drømmen om de manglende tænder heldigvis ikke vendt tilbage – indtil næste udfordring! #mommylife

..At hvis du foretrækker varm kaffe, så anskaf dig en Bodum!

…At bibliotekar knolden på toppen af hovedet, nu bliver din standard frisure.

… At ‘Neverending Story’ ikke handler om en flyvende hundedrage, men i virkeligheden om vasketøjsbunker der aldrig forsvinder!

…At de næste 18 år, så vidt muligt er planlagt på forhånd, og helst i 3 timers intervaller, som på nuværende tidspunkt, for mit vedkommende, er Mannes spiseskema!

…At spontanitet I dit liv, kan måle sig i lortebleer der melder sin ankomst på højst usædvanlige tidspunkter!

…At dine nylonstrømper kontant er enten løbet eller lettere ødelagte da producenter af babyudstyr, sværger til velkro eller andet knap så nylonstrømpe venligt!

…At din lækre Marc Jacobs taske aldrig bliver luftet mere, der er simpelthen ikke plads til babys arsenal af bleer, skiftetøj, stofbleer, vådservietter, legetøj, mad, snacks, vand til mor, håndsprit, kleenex, mere skiftetøj i tilfælde af en ‘nakkeskider’! Lille MJ, det bliver os to en dag – igen!

…At du nu altid læser et kapitel om, i den død spændende krimi, fordi der går noget der ligner 14 dage imellem, at din hjerne kan kapere at åbne en bog!

…At du kort tid efter forfremmelsen til mor, køber dig en regnjakke. Fordi ‘der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning’

…At du minimum én gang om dagen får lort på fingrene!

…At du bliver den vigtigste i et lille menneskes liv, og han/hun elsker dig uanset hvor utilstrækkelig du føler dig!

…At din mave fra nu af føles som en velæltet bolledej!

…